|
|
Velkommen til MAC
Når man nørkler med et sporskifte med en god ven, så er der stille. Der er kun
stille lyde. Kaffemaskinen, lidt radio, familien der rumsterer i baggrunden.
Måske nyder man samtidig, at vintersolen falder tyst ind gennem de upussede
ruder. Måske ikke.
Der sidder man så og prøver at få det til at ligne helt vildt godt. Lidt lige som
en naturalistisk maler. Forskellen er bare, at modeljernbanebygning ikke er
kunst - men at det til gengæld er i mange dimensioner. I umiddelbar,
udigitaliseret 3D, men også med lugt fra lim og brændsår fra ladekolben. På seje
anlæg stimuleres hørelsen, når en rangermaskine skifter i gearerne, eller når
der arbejdes i en smedje i en lille sydtysk landsby. Det er hverken kunst eller
kitch, men blot en uprætentiøs, renfærdig og håndværkspræget bestræbelse på at
genskabe og opleve verden. Håndværket var udfordrende, da vi var små og
motorisk ufærdige, og det er udfordrende for os i dag, hvor vi næsten kun bruger vores
fingre på et tastatur...
Nok er det hånden, der arbejder, og nok kobler bevidstheden meget af tiden fra, når der skæres, skrues og limes - men samtidig, og det er nok
i virkeligheden lige så vigtigt, kan man drømme sig tilbage til tiden, man er
ved at genskabe. MAC koncentrerer sine aktiviteter om epoke II i Tyskland: Tiden
mellem de to verdenskrige. Livsvilkårene var fascinerende anderledes dengang for
de små bitte aktører, man kan se rundt omkring på banen. Industrialiseringen
buldrede frem, og Deutsche Reichsbahn kommer op gennem perioden til at stå som
en enorm teknokratisk orgnisation af stål, kul og linjeføringer, der indrammer
industriproduktionen og tyskernes dagligliv. Mange tableauer fra tiden trænger
sig på, og de giver anledning til i fantasien eller i skalamodel at opleve en
tilværelse, der var helt, helt anderledes.
Efterhånden som sporskiftet er ved at være lagt, begynder man at se for sig,
hvordan modeltogene kører hen over det. Hvordan de skifter spor og tager en ny
retning ud i anlægget. Måske er det en større maskine, der kommer forbi, og som
én efter én trækker togstammens mange stykgodsvogne gennem sporskiftet.
Fascinationen ved lokomotivernes trækkraft indfinder sig. Maskinens afmåling
af trækkræft... Og her er det så, at man - midt i stilheden - kommer i god og
sund kontakt med den lille dreng, man var engang: Jernbanen er et ikon på den
tidlige industrialisering og menneskets forsøg på at bemægtige sig verden - de
små drenge, der nu også lægger skinner her, og som kører passagerer og gods
rundt med flere og flere maskiner og på en til stadighed smartere måde.
Fremad. Kontrolleret acceleration... Fede lyde fra lokomotivet.
Når man nørkler med et sporskifte...
|
